Weilbach oplysninger
Genealogi
Fogh, Fredrik, *1923, arkitekt, designer. *21.10.1923 i Kbh. Forældre: Maleren Carmelo Pafumi og Ellen Fogh. ~1.8.1955 i Castiglione Olona, Italien, med Mariella Pellizzone, *4.6.1929 i Milano, datter af dir., major Amilcare P. og Fernanda Traverso Cusatelli.
Biografi
Fredrik Fogh, der tilbragte sin tidlige barndom i Taormina, flyttede senere til Danmark, og de første selvstændige arbejder var et stuehus ved Hardangerfjord opført i træ på høj kælder med skifertag samt den lave, 4-fløjede skoleudvidelse i Lynge, hvor klasser fik gulvvarme, 3-dobbelt glasvæg og tilbagetrukket ovenlys. I Norden har F. arbejdet med design af lamper og møbler og haft et mangesidet virke for kulturudveksling mellem Norden og Italien i form af undervisning, publikationer, udstillinger og organisatorisk arbejde. Han tog initiativ til og gennemførte restaureringen af Aaltos pavillon til biennalen, stod for skulpturhaver og for udvidelse og møblering af den danske pavillon. I Norditalien har F. foruden design tegnet ejendomme, som højhuset dei Pini i Meda, enfamiliehuse, fabrikker, bl.a. Cassina, møbelfabrik i banebrydende betonkonstruktion, nyindretninger, Casa Ghelardoni, med udgangspunkt i nyskabende plan, vægt på materialevalg med elementer af lokal byggetradition, funktion og trivsel. F. har dyrket nyeste teknologi, som biblioteket til kemikoncernen Montedison med telefonterminaler forbundet med databanker i Californien i 1976, og Giangiacomo Feltrinellis omfattende bibliotek og arkiv, begge med kompaktreoler, sidste med oval læsesal med hvælvet loft.
Uddannelse
Realeksamen Sorø Akad. 1941; murerlære 1944-45; Kunstakad. Kbh., ark.sk. 1945-afg. 1950; student (privat dimit.) 1965; italiensk statseksamen for arkitekter, Milano 1967; dr. arch., Politecnico di Milano 1967. Ansættelser: Hos bl.a. Konow Lund, Bergen 1946.
Rejser og udlandsophold
Bergen 1946, 1947; Paris 1947, 1952-53; Rom 1952; Indien 1954; bosat i Milano fra 1954; talr. rejser i Europa og Nordafrika; Nord- og Mellemamerika, Asien, Australien; jordomrejse 1986.
Stillinger og hverv
Medarb. hos Bernadotte & Bjørn 1953-54; Ignazio Gardella, Milano 1954; egen tegnestue i Milano fra 1955; s.m. Edoardo Bregani 1956-64; i Kbh. 1959-82. Univ. lektor, Milano 1970-74; medl. af internat. kom., trien. smst. 1970; byg.tekn. sagkyndig for domstolen smst. fra 1972; leder af DAL udl.sek. 1975-82; medl. af Akad. Ark.foren. repr.skab 1978-80; af best. for Raccolta Alvar Aalto, Venezia fra 1978; deleg. for World Crafts Councils i Italien 1986; medl. af internat. dommerkom., bien. for kunsthåndv., Bratislava 1986; censor, Politecnico di Milano 1992; kons. for bien., min., byggestyrelse og direktorater i nord. hovedstæder, Rom og Jerusalem. Medstifter af Pro Venezia Danimarca, 1999; medl. af Det Kgl. Akademi for de Skønne Kunster, 2005.
Stipendier og udmærkelser
Trien. di Milano, guldmed. 1957, sølvmed. 1960; Hon. Memb. af Arch. Assoc. London 1961; Accad. Tiberina, Rom 1968; Nationalbankens Jub.fond 1971; Jorcks Fond 1986; officer af Finlands Vita Ros 1985; Israels Yad Vashem Medalje (Righteous Among the Nations).
Udstillinger
Trien. di Milano 1957 (s.m. Inger Klingenberg), 1960, 1973, 1988; Mostra del Vimine, Lurago d'Erba 1959; internat. møbelmesse, Kassel 1966; Abitare e vivere, Torino 1971 (s.m. Karen Zahle og Søren Koch); Casa IACP, Lissone 1973 (s.m. Luigi Caramella); Pompeji år 79, Louisiana 1977; Classicismo Nord. 1910-30, Rom 1985; Asplund samt Leverentz, Milano 1987 (begge s.m. Hans Asplund).
Værker
Planlægn. af 2 bebyg.kvarterer, Bergen (1947); stuehus, Hardangerfjord (1947); sk. i Lynge (1953, s.m. Acton Bjørn, gymnastiksal s.m. Axel Olesen). I Milano bl.a.: Casa Fogh, Viale Caldara (1955); ejd., Via Carabelli (1956); Staz. Nord (1956); 2 ejd., Rozzano (1958-61); indretn. af inst. for eksperimentel psyk., Grattacielo Pirelli (1960); Bibl. Feltrinelli, Via Romagnosi (1961); børnehosp., Via Castelvetro (1966); Montedison bibl., Via Cavalotti (1976); Casa Saverio, Via Guarrazzi (1993); fabrikskompleks, Fontana, Via Trebbia (1997); restaur. af palazzo, Corso Venezia (1997). Andre steder: Ejd., dei Pini, Meda (1959); Cassina møb.fabrikker (1960); restaur. af Palazzo Aicardi, Finalborgo (1974); Casa Calcaterra, Madonna di Campiglio (1977). Biennalen i Venezia: Israels skulpt.have (1966); restaur. af Alvar Aalto pav. (1976, kons. Elissa Aalto); udv. af Nord. pav. (1985, s.m. Sverre Fehn); udv. og skulpt.have, da. pav. (1968-97). Projekter bl.a.: Efrem Kurtz' villa, Rougemont (1965, prix internat.); Hotel S. Marta, Via S. Marta (1989). Dekorative arbejder: Lamper i Danm., USA, Italien, bl.a. Applique 56, Milanospot, Nord. Solar (1956-58); Prescolite (1966).Møbler bl.a. kurvemøb. for Bonacina, Horsnæs (1959-60); Causeuse møb. (1975, s.m. Jesper Tøgern); genindf. Gunnar Asplund møb. Cassina, Meda (1984, s.m. Hans Asplund og Jørn Utzon). Skriftlige arbejder bl.a.: Industriel formgivning i Italien i: Ark. 1957, 18-22; Pier Luigi Nervi i: Samme, 209-19; Milano-Indien retur i: Ark. 1959, 483-87; medred. Abitare, La Danimarca, 1962; Erik Gunnar Asplund, Mobili e Oggetti, Milano 1985; i: Modernity and Popular Culture, Helsingfors 1988; Alvar Aalto, Milano 1991 (italiensk udg. s.å.); endv. art. i da. og udenl. tidsskr., kat., bøger.
Litteratur
Arbeidet 11.11.1947 (Bergen); Edilizia Moderna 1957 (Stat. Nord); Ark. 1969, 452f (skulpt.have); Ark.tur 1977, 106-09 (Aalto pav.), 155-58 (Montedison); Schulbau, Stuttgart 1961, 66-68 (sk. i Lynge); Bauen und Wohnen 1962, 80-83 (samme); Abitare 1963, 2f, 13-19 (Casa Zachetti); Progressive Arch., N.Y., July 1965; Berl. Tid. 21.10.1973 (50 år); 21.10.1983 (60 år); Magasin 23.9.1986 (flugtstol); Pol. 6.1.1974; 20.10.1983 (60 år); 21.10.1998 (75 år); Form, 1, Sth. 1974; L'Arch. d'Aujourdhui, juin 1977; Berl. Weekend 26.11.1976 (Aalto pav.); Repertorio 1950-80, 154, Milano 1985; I Padiglioni della Biennale 1887-1988, Venezia 1988, 89f, 104- 07, 113-16; Jyll.p. 21.10.1993 (70 år).